Eksempler på jobansøgninger

Send din jobansøgning ind i forummet og få konstruktiv kritik på denne.

Eksempler på jobansøgninger

Indlægaf Kirsten08 » tirs 20. jul 2010 00:01

Hvad skal en jobansøgning indeholde? Er der nogle specielle guidelines? Har hørt at de helst ikke skal være for lange. Nogle siger de skal fortælle mange personlige ting og andre siger at interesser er irrelevante, så jeg er lidt i tvivl.
Kirsten08
 
Indlæg: 20
Tilmeldt: ons 30. jun 2010 18:53

Re: Eksempler på jobansøgninger

Indlægaf Amalie » tirs 20. jul 2010 00:06

Hej Kirsten, Jeg har brugt dette eksempel på en jobansøgning:

Hej Tøjbutikken X

Jeg har lige læst jeres stillingsopslag til jobbet som butiksmedarbejder, og jeg tror, at jeg er lige den I søger.

Jeg er en ung mand på 28 og jeg bor i et hyggeligt villakvarter i Hillerød med min kone og vores to piger på tre og fem.

Jeg har god erfaring med butiksarbejde og kundeservice fra tidligere job i Dansk Supermarked Gruppen, som 1. assistent i Netto. Derfra ved jeg hvad et servicejob kræver og jeg er blevet dygtig til at omgås og hjælpe mange forskellige typer mennesker.

Mode interesserer mig i høj grad og jeg følger meget med i trenden. Derfor føler jeg mig godt rustet til at kunne råde og inspirere kunderne. Jeg synes min egen tøjstil er klassisk, præget af personlighed og kreativitet. Det er som regel mig, der står for tøjindkøb til vores døtre, så jeg har derigennem bred erfaring med børnetøj – både mht. stil og kvalitet.

Jeg er åben, smilende og tålmodig både med kunder og kolleger – også i tider med stress eller anden modgang. Jeg er selvstændig og elsker at tage initiativer både i mit social-, og arbejdsliv og på trods af mit familieliv er jeg fleksibel mht. arbejdstider og arbejdsbyrde.

Som bilag vedlægger jeg en udtalelse fra min tidligere overordnede Butikschef Hans Petersen, som jeg havde et tæt samarbejde med i mit tidligere job i Dansk Supermarked Gruppen.

Jeg glæder mig meget til at møde jer og fortælle mere

Venlig hilsen

Jens Madsen

Byvej 10

3400 Hillerød

Mail-adr: Jens@madsen.dk

Telefon: 12 34 56 78

Mobil: 87 65 43 21
Amalie
 
Indlæg: 20
Tilmeldt: ons 30. jun 2010 11:30

Re: Eksempler på jobansøgninger

Indlægaf Jannedk » tirs 20. jul 2010 00:07

Er alle de ting også relevante for unge mennesker? Har ikke stiftet familie og forstår ikke hvorfor tøj er relevant?
Jannedk
 
Indlæg: 21
Tilmeldt: ons 30. jun 2010 11:42

Re: Eksempler på jobansøgninger

Indlægaf Amalie » tirs 20. jul 2010 00:13

Det kommer meget an på stedet man ansøger og selvfølgelig ens placering i livscyklussen.

Ved at nævne sin tøjstil kan HR personalet se hvilken person man er og på den måde danne sig et indtryk af om han ville kunne passe ind i den pågældene butik. Især når han søger i en tøjbutik.

Familiesituationen viser hvor fleksibel man er hvilket er meget relevant for en arbejdsgiver. En enlig mor med 3 børn fungerer nok ikke så godt med sene arbejdstider som en der er single uden familieansvar.
Amalie
 
Indlæg: 20
Tilmeldt: ons 30. jun 2010 11:30

Re: Eksempler på jobansøgninger

Indlægaf Jannedk » tirs 20. jul 2010 00:22

Hvad hvis man har anbefalinger eller skal fortælle hvor man har haft job førhen?
Jannedk
 
Indlæg: 21
Tilmeldt: ons 30. jun 2010 11:42

Re: Eksempler på jobansøgninger

Indlægaf Amalie » tirs 20. jul 2010 00:25

Ansøgningen er en form for intro til hvem du er som person. Ud fra det kan de så gå videre til dit CV hvis de mener du er en mulig kandidat.

Anbefalinger sætter man som oftest i sit CV sammen med en joboversigt.
Amalie
 
Indlæg: 20
Tilmeldt: ons 30. jun 2010 11:30

Re: Eksempler på jobansøgninger

Indlægaf Topper » tirs 20. jul 2010 00:51

Den perfekte jobansøgning findes ikke da den rette opbygning kommer an på firmaet der skal modtage den. Men hvis man skriver en god jobansøgning er man godt på vej til det job man drømmer om.

For at nærme sig en perfekt jobansøgning kan man følge en række krav der hjælper én på vej. Jobansøgningen skal opfylde disse for at give en kommende arbejdsgiver et billede af dig - det billede du ønsker.

- Husk personlige data som navn, adresse mv.

- Info om dig som person: dine interesser, civil status m.m.

- Ingen stavefejl: undgå alle stavefejl o.l. Hvis ikke du staver så godt så få en anden til at gennemlæse for dig.

- Skriv i positivt sprog: skriv i et positivt sprog og fokuser på dine positive egenskaber

- Husk relevante bilag: Uddannelsespapirer, kurser og relevante udtalelser fra tidligere job
Topper
 
Indlæg: 16
Tilmeldt: ons 30. jun 2010 11:41

Re: Eksempler på jobansøgninger

Indlægaf David89 » man 6. sep 2010 20:56

Jeg synes du skal søge lidt på nettet og finde ud af hvilke slags jobansøgninger der findes og tage det fra de eksempler der er, som du synes passer til din situation. Det er den bedste måde for dig at lave en der passer til dit tilfælde.

mvh David
David89
 
Indlæg: 32
Tilmeldt: ons 30. jun 2010 11:40


Tilbage til Få feedback til din jobansøgning

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 0 gæster

cron